"Social media newsrooms" er en størrelse, som kun få - om nogen - danske virksomheder endnu for alvor har udforsket. Trods de stadig flere sociale mediers voksende popularitet, tøver danske virksomheder og organisationer med for alvor at gribe muligheden for at dele nyheder og andet indhold fra deres websites via nye medier.
Virksomhedernes forbehold er reelle nok - i et traditionelt mindset er det ikke særligt attraktivt, at brugerne frit kan omforme produkterne af den ellers omhyggeligt tilrettelagte kommunikation.
Problemet er blot, at den form for styring allerede er en illusion. I følge Søren Schultz Hansen fra webbureauet Magnetix kan man som virksomhed lige så godt erkende, at man har mistet kontrollen. Brugerne tror på selv at skabe - og at dele. Det vidner den voldsomme vækst i sociale medier som facebook, bookmarkingtjenesten del.icio.us og mange flere om.
Masser af potentiale
Jeg tror på, at de nye sociale medier giver både store og små virksomheder mulighed for langt større værditilvækst end den traditionelle kommunikation.
Men den værdi kan kun realiseres, hvis man tilpasser brugen af medierne til virksomhedens virkelighed, vision, mål og målgruppe.
Følg med på bloggen
Jeg ved ikke ret meget om social media newsrooms endnu. Men potentialet er jeg ikke i tvivl om. Især for en mellemstor virksomhed, som den jeg arbejder for. De kommende måneder vil jeg forsøge at blive klogere på begrebet og skrue et koncept sammen for et nyhedsrum, der giver de besøgende på vores hjemmeside helt nye muligheder.
Undervejs vil jeg blogge og dele mine erfaringer - i de nye mediers ånd ;-) Jeg håber nogen derude har lyst til at følge med. Velkommen til bloggen!
torsdag den 14. februar 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar