søndag den 9. marts 2008

Asociale danske rådgivere

Det er ikke de sociale medier, danske rådgivere satser mest på i deres webkommunikation.

En hurtig benchmark på Rambølls, Grontmij-Carl Bros, Alectias (tidl. Birch og Krogboe), Atkins' og Haldor Topsøes hjemmesider viser, at ingen af dem ser ud til at have opdaget web 2.0:

Nyheder er flade tekster, der er ingen nem adgang til at give feedback, video og lyd er ikke-eksisterende og ingen af de sociale medier er repræsenteret. En søgning på samme rådgivere på YouTube og Flickr giver heller ikke indtryk af, at de er repræsenteret her.

Kun Niras gør forsigtigt tiltag til dialog med fire blogs om faglige emner. Men måske skulle de hellere have ladet være ... noget tyder i hvert fald på, at de ikke helt har forstået blog-konceptet: De tre af blogs'ene er ikke opdateret siden efteråret og den sidste ser ud til at være helt nyoprettet.

Hos COWI er vi for nylig begyndt at eksperimentere med at lægge vores videoer på YouTube og derfra afspille dem på vores hjemmesider. Indtil nu er vores erfaring med det rigtig god - vores videoer bliver set langt mere, end da de blot lå på hjemmesiden. Og hvad brugen af sociale medier angår er det bare begyndelsen...

1 kommentar:

Anonym sagde ...

Har du ikke glemt Rambøll's Buildings Europe blog?

http://blog.buildingseurope.eu/

:-)

-Jacob