Som Jacob Bøtter fra Wemind korrekt bemærker har jeg overset Rambølls Buldings Europe blog i min sidste post.
Rambølls blog er en faglig blog, der handler om byggeri i Europa. Den bliver skrevet af ni forskellige rådgivere hos Rambøll og opdateres jævnligt med nye posts. Den er ret ny - fra oktober 2007 - og endnu ser der ikke ud til at være særlig gang i feedback og kommentarer. Et spændende tiltag i en oplagt niche.
Desværre er bloggen dybt begravet på et subsite og kan ikke tilgås direkte fra forsiden på Rambølls danske eller internationale site. Med mindre man kender subsitet, finder man næppe bloggen.
Jeg gør også Rambøll uret på YouTube...
Som COWI har de rent faktisk deres eget område på YouTube. Man kan bare ikke finde det ved at søge på Ramboll, da det hedder Rambolldenmark. Nøjagtig som man ikke kan finde COWI ved at søge på COWI, men kun på COWIcommunications, fordi kanalnavnet COWI var taget.
Der ligger tre videoer på Rambølls YouTube site.
mandag den 10. marts 2008
Rambølls hemmelige blog
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar