Viser opslag med etiketten gcimannov. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten gcimannov. Vis alle opslag

søndag den 25. maj 2008

Hvad skal læserne vide om vores blogs?

Jeg har arbejdet videre med blogkonceptet, som jeg omtalte i sidste post. Èn ting er de guidelines, vores bloggere skal køre efter (som jeg også regner med bliver gjort offentlig tilgængelige på websitet). Men hvad har bloggens eventuelle læsere egentlig brug for at vide for at kende præmisserne for COWIs blogs?

Jeg har skrevet et oplæg til en side, der forklarer læserne lidt om konceptet. Denne gang kraftigt inspireret af GCI Mannovs nyhedsrum og Patent og Varemærkestyrelsens blogs. Især er det vigtigt for os at gøre klart, at kritiske kommentarer ikke bliver slettet, da vi som stor virksomhed typisk kunne blive mistænkt for det.

Kommentarer er meget velkomne.

About COWI's blogs

COWI's weblogs are channels for our consultants to write about and discuss their areas of expertise. The idea behind the weblogs is to engage in conversations with our stakeholders and any one else interested in the areas we work with. We believe that these conversations can help all of us get smarter together.

We write about…
News, innovation and market trends within our professional fields, interesting projects in Denmark and internationally and much more. The consultants writing the blogs are encouraged to start or participate in debates on these subjects, offering their own professional opinions.

We don't write about…
Business secrets and any projects that our clients do not want us to discuss.

About comments
All our weblogs can be commented, and we warmly encourage our readers to do so. Ask us questions, tell us your thoughts on the things we work with. Please leave your name on your comment and note that your comment will be viewable to all readers of the weblog.

We reserve the right to delete comments that are judged to be

  • derogatory
  • slanderous
  • in other ways in conflict with the law
  • spam

Critical comments are not deleted unless they fall into one of the categories above.

(factbox:)
What is a weblog?
A weblog is in a sense a journal on the Internet. Weblogs - or just blogs - are written by either a single person or a group of people. The newest posting is always displayed at the top. Most weblogs can be commented by readers. Typically, blogs offer many links to related blogposts and websites.

fredag den 11. april 2008

Vi vil i dialog med dig!

I modsætning til GM Europe - hvis newsroom jeg stadig synes er det bedste, jeg har set - er COWI ikke en produktionsvirksomhed. Vi lever af at sælge viden i form af rådgivning på projekter, der indholdsmæssigt strækker sig fra store broer over økonomiske analyser til skuespilhuse og faunapassager under motorveje.

Hvordan bruger man bedst et social media newsroom i en videnvirksomhed? Vi har jo ikke lækre salgsfotos af den nyeste bilmodel til entusisaterne, som vi kan lægge på Flickr. Vi producerer heller ikke kontinuerligt professionelle produktvideoer, som kan ligge på YouTube. I det hele giver vil de "multimediedownloads", som der kunne være adgang til fra newsroomet, ikke umiddelbart sig selv i COWIs tilfælde. Nøjagtig som det blev tydeligt i en anden videnvirksomhed, GCI Mannov.

For os er det især dialogmuligheden, der er attraktionen i et social media newsroom. Det har længe været planen, at de besøgende skal tilbydes en kommentarmulighed på hjemmesiderne. Nyhederne, der er det mest dynamiske område, er et oplagt sted at starte. I grunden ved vi nemlig ikke særlig meget om, hvem det er, der kommer på vores hjemmeside. Eller hvilke holdninger de har til det, vi laver.

Selvfølgelig må vi overveje, hvordan kommentarfunktionen skal skrues sammen:

Skal den modereres, dvs. forbeholder vi os ret til ikke at vise nogle kommentarer? Ja, det tror jeg. Vi ønsker ikke, at der uden videre kan publiceres anstødeligt eller ulovligt materiale på COWIs hjemmesider.

Men skal dialogmuligheden være troværdig, kan vi ikke bruge modereringen til f.eks. at fjerne kritiske indlæg - og det vil vi heller ikke. Derfor bliver newsroomet ledsaget af en kommentar-policy, som jeg vil lægge et draft til her på bloggen senere. Heri skal stå, hvornår vi forbeholder os ret til at fjerne en kommentar - og hvornår vi ikke gør, så besøgende kan se, hvad de kan regne med.

Hvem skal svare på kommentarer? Der ingen tvivl om, at det skal de faglige specialister, der optræder som kilder i nyhederne. Igen: for troværdighedens skyld. Hvis det er dialog, vi vil, så skal brugerne kunne komme i direkte dialog med dem, der ved noget. Uden et filter fra ledelsen eller kommunikationsafdelingen.

Men kan vi bære kritiske indlæg? Og bliver det ikke bare en ladeport for folk, der vil brokke sig? Måske. Og vi er da heller ikke mere hellige, end at vi selvfølgelig får sved på panden, hvis det pludselig vælter ind med kritik. Men hvis der er en grund til kritik, vil den jo være der, uanset om den ligger på vores hjemmeside, i pressen eller andre steder. På vores hjemmeside er forskellen, at vi kan svare på den direkte. Og hvis vi tør, kan vi måske endda blive klogere af dialogen om den.

Det store spørgsmål er selvfølgelig: Vil vores besøgende overhovedet benytte sig af en kommentarmulighed på nyheder? Jeg tror ikke, at der vil blive kommenteret på størstedelen af de nyheder, vi lægger på nettet. Men ind i mellem vil der være en artikel, hvor en mening eller holdning hos en citeret projektleder får nogen til at reagere, og dem vil vi gerne tilbyde muligheden.

Giver det ROI? Når det handler om branding, så mener vi ja. Lige så vigtigt som antallet af kommentarer er nemlig det signal, COWI sender ved at åbne for dem: Vi vil gerne lytte og i dialog med dig. Og nyhederne bliver ikke det eneste sted i newsroomet, der skal sende det signal. Mere om det senere.

fredag den 4. april 2008

GCI Mannov: Et dansk social media newsroom

Som nogen af de første i Danmark - eller de første? - har PR og kommunikationsvirksomheden GCI Mannov oprettet et social media newsroom på deres hjemmeside.

Det er bygget op efter de retningslinier, Brian Woodward listede op i hans artikel på Kforum om de nye newsrooms med kommentarmulighed, tagcloud, blogroll, RSS feeds mv. og det fungerer godt. De har endda lavet et par sider om, hvad det sociale nyhedsrum er for en størrelse, hvilke spilleregler det kører efter, og hvem man kan kontakte med spørgsmål. God hjælp til den nye bruger.



Alligevel sidder jeg tilbage med følelsen af, at det er lidt oversolgt. Jeg savner f.eks., at GCI tilbyder mig deres bedste links via del.icio.us. Og under overskriften "Multimediedownloads" får man blot et link til en side med billeder af direktører i GCI Mannov. Det er nok lige lovlig lidt at tilbyde, hvis man kalder det multimedie...

Har de dygtige kommunikationsmennesker ikke eksempler på de lækre kommunikationsprodukter, der har stået bag? Eller er det ikke den type håndgribelige produktioner GCI Mannov laver? Under alle omstændigheder highlighter det, der mangler, at man som virksomhed skal overveje nøje, hvad man vil tilbyde i sit newsroom - og hvordan man præsenterer det. Her virker det, som om GCI Mannov har været så ivrige efter at få flest mulige elementer fra SMNR-templaten med, at de oversælger multimedieelementet.

Skulle nyhedsrummet også for alvor leve op til web 2.0s dogme om at dele, mangler der også noget mere konkret til brugerne som billeder eller videoer. Jo - nyhedsteksterne kan deles, men der stopper det. GCI Mannov linker ikke til ressourcer på YouTube, Flickr eller andre sociale sites.
Forstå mig ret, jeg mener ikke nødvendigvis at et nyhedsrum skal linke til multimedieressourcer for at være socialt - men det gør unægtelig potentialet for brugerne større. Og ved at være tilstede på de sociale sites, sender man netop også et budskab om at man ønsker at være, ja, social.
Retfærdighedsvis skal det dog siges, at nyhedsrummet linker til flere af medarbejdernes blogs, der ligger "derude" i forskelligt freeware, som f.eks. Blogger.

Ja - jeg ved det godt: Man skal starte et sted. Og det er dejligt at se en virksomhed i Danmark begynde at eksperimentere med SMNR-formatet. Det kunne være spændende at høre, hvilke tanker GCI Mannov har gjort sig om multimedieelementet. Hvad er næste step? Hvordan skal nyhedsrummet udvikle sig fremover?